Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 45, 2020
- Hjertesund livsstil mindsker
risiko for demens
- Både drikkevarer med sukker og
kunstige sødestoffer kan øge risiko for hjerte-kar-sygdomme
- Hvordan motion bremser kræft
- Gulerødder kan måske være med til
at forebygge både diabetes og kræft
- Plantebaseret kost god til at
forebygge nyresygdom og god for patienter med nyresygdom
- En kost uden animalske fødevarer
mætter mere
- De vigtige kostfibre
|
UGENS CITAT
"At forenkle,
før du forstår detaljerne, er uvidenhed.
At forenkle, når du har forstået detaljerne, er genialt."
— James Clear
Hjertesund livsstil mindsker risiko for demens
Jeg skrev for nogle uger siden om en undersøgelse, der viser, at en
sund livsstil
omtrent halverer risikoen for demens.
Hjerteforeningen har også bragt nyheden i en glimrende
artikel på hjerteforeningen.dk.
De skriver blandt andet, at 40 procent af al demens kan forebygges
ved blandt andet at fokusere på hjerte-kar-mæssige risikofaktorer som
diabetes, rygning, blodtryk, fysisk aktivitet, og uddannelse.
Både drikkevarer med sukker og kunstige sødestoffer kan øge risiko
for hjerte-kar-sygdomme
Sukkerholdige drikkevarer og kunstigt sødede drikkevarer er forbundet
med en højere risiko for hjerte-kar-sygdomme, hvilket antyder, at
kunstigt sødede drikkevarer måske ikke er det sunde alternativ, som de
ofte hævdes at være.
I
en undersøgelse fandt forskere nemlig en sammenhæng mellem både
sukkerholdige drikkevarer og kunstigt sødede drikkevarer og øget risiko
for hjerte-kar-sygdomme.
Hvordan motion bremser kræft
Mennesker med kræft, der motionerer, har generelt en bedre prognose
end inaktive patienter. Nu har forskere ved
Karolinska Institutet i Sverige fundet en sandsynlig forklaring på,
hvorfor motion hjælper med at bremse kræftvækst hos mus: Fysisk
aktivitet ændrer metabolismen i immunsystemets cytotoksiske T-celler og
forbedrer derved deres evne til at angribe kræftceller.
Gulerødder kan måske være med til at forebygge både diabetes og
kræft
DTU-forsker Eva Arnspang Christensen konstaterer ifølge en artikel på
jv.dk, at gulerødder både kan forebygge kræft og diabetes.
Virkningen har at gøre med stoffet falcarindiol, som findes naturligt
i gulerødder og i mange andre rodfrugter.
Når falcarindiol blev givet til en gruppe rotter, resulterede det i
40 og 80 procent færre såkaldte polypper. Polypper er forstadiet til
tarmkræft.
Det er forskerens hypotese, at 200-300 gram gulerødder om dagen kan
forebygge både diabetes og kræft.
Plantebaseret kost god til at forebygge nyresygdom og god for
patienter med nyresygdom
I de senere år har vi set øget evidens for, at plantebaserede
kostvaner kan forebygge og være del af behandlingen af
livsstilssygdomme.
Flere undersøgelser har også vist, at en plantebaseret kost er med
til at forebygge udvikling af kronisk nyresygdom, og et nyt studie
konkluderer, at nyrepatienter, der spiser en sundere og mere
plantebaseret kost, har gode muligheder for at mindske behovet for
medicin, opleve færre komplikationer og øge levealderen.
Kilde: Shivam Joshi, Michelle McMacken, Kamyar Kalantar-Zadeh.
Plant-Based Diets for Kidney Disease: A Guide for Clinicians. American
Journal of Kidney Disease. Published: October 16, 2020 DOI:
https://doi.org/10.1053/j.ajkd.2020.10.003
En kost uden animalske fødevarer mætter mere
Ifølge
et studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Clinical
Nutrition nedsætter et måltid med kød udskillelsen af et hormon, der
påvirker de belønningskredsløb i hjernen, der også regulerer sult og
mæthed.
Når deltagerne i undersøgelsen derimod indtog et måltid uden
animalske fødevarer, havde det positiv indflydelse på
blodgennemstrømningen i den hjernedel, der blandt andet regulerer sult
og mæthedsfølelse. Deltagerne følte sig mere mætte (mere mæt af færre
kalorier).
De vigtige kostfibre
I
en artikel af lægen Will Bulsiewicz, forfatter til New York Times
bestselleren Fiber Fueled: The Plant-Based Gut Health Program for Losing
Weight, Restoring Your Health and Optimizing Your Microbiome, skriver
han:
"Vidste du, at 97 procent af os spiser et overskud af protein, men
alligevel spørger vi stadig: "Hvor skal jeg få mit protein fra?" Vi bor
i et land med en patologisk proteinbesættelse. I mellemtiden sulter vi
billedligt og bogstaveligt efter kostfibre. ..."
Nedbrydningen af kostfibre i tarmen danner det, som Will Bulsiewicz
mener er det mest helbredende næringsstof i hele naturen: Kortkædede
fedtsyrer.
Mere om de vigtige kortkædede fedtsyrer
i denne artikel.
Der findes mange forskellige kostfibre, men de findes kun i
vegetabilske fødevarer. En god variation af uforarbejdede eller
letforarbejdede frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, nødder og frø
giver også en god variation af de sunde kostfibre.