Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 48, 2022
- Højere vitamin K-indtag forbundet
med lavere risiko for knoglebrud sent i livet
- Kan fodbold i skoletiden gøre
børnene klogere?
- Danskerne ved ikke, at alkohol
øger risikoen for kræft
- Verdens største forsøg med
4-dages arbejdsuge: Man får mindst ligeså meget fra hånden
- Projekt har hjulpet danske
børnefamilier med at blive mindre søde.
|
UGENS CITAT
"Undervisning
er kun succesfuld i den udstrækning, den får folk til at tænke selv.
Hvad læreren mener, betyder lidt; hvad han får barnet til at tænke
betyder meget."
— Alice
Moore Hubbard
Højere vitamin K-indtag forbundet med lavere risiko for
knoglebrud sent i livet
Som nævnt i et tidligere nyhedsbrev under titlen: Knogleskørhed:
De
syv vigtigste ting, du skal vide om osteoporose er en mangel på
K-vitamin en mulig forklaring på høj forekomst af knogleskørhed i
Danmark.
Nu viser en ny undersøgelse, at tilstrækkelig K1-vitamin i kosten
hjælper med at reducere risikoen for knoglebrud hos ældre.
Kvinder, der spiste mere end 100 mikrogram K1-vitamin dagligt -
svarende til omkring 125 g mørke bladgrøntsager eller en-til-to
portioner grøntsager - var 31 procent mindre tilbøjelige til at få
knoglebrud sammenlignet med deltagere, der indtog mindre end 60
mikrogram om dagen.
Når forskerne udelukkende vurderede forekomst af hoftebrug, var der
endnu bedre effekt af K1-vitamin. De kvinder i undersøgelsen, der spiste
mest K1-vitamin, reducerede deres risiko for indlæggelse med 49 procent.
Kilde: Marc Sim, Andre Strydom, Lauren C. Blekkenhorst, Richard L.
Princeabi m.fl. Food & Function, isue 20, 2022. Dietary Vitamin K1
intake is associated with lower long-term fracture-related
hospitalization risk: the Perth longitudinal study of ageing women. DOI:
10.1039/D2FO02494B
Pressemeddelelse om undersøgelsen:
Catch a break: higher vitamin K intake linked to lower bone fracture
risk late in life
Kommentar:
Får du blot en nogenlunde mængde grøntsager i din daglige kost, får
du nok K1-vitamin.
Du kan se, hvor let du får 100 mikrogram K-vitamin eller mere
på denne liste.
Kan fodbold i skoletiden gøre børnene klogere?
Et 11 ugers fodboldprogram viser sig ikke kun at øge elevernes
fysiske sundhed – de trives og lærer også bedre.
Et nyt fodboldprogram viser sig at have positiv effekt på elevernes
blodtryk, BMI, fedtprocent og ikke mindst deres sociale trivsel og
motivation til at bevæge sig.
Eleverne forbedrede også deres reaktionstid, opmærksomhed og
arbejdshukommelse sammenlignet med en kontrolgruppe.
Læs
mere på videnskab.dk
Danskerne ved ikke, at alkohol øger risikoen for kræft
Hvert år får mindst 1.100 danskere kræft som følge af alkohol.
Alligevel viser en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse, at kun 21 pct. af
danskerne er klar over, at alkohol øger risikoen for kræft.
Ifølge Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse, øger
alkohol risikoen for mindst syv forskellige kræftformer.
Risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, som man indtager.
Allerede ved et alkoholforbrug på omkring 1 genstand om dagen er der
dokumenteret en øget risiko for kræft.
Læs
mere på cancer.dk
Verdens største forsøg med 4-dages arbejdsuge: Man får mindst ligeså
meget fra hånden
73 firmaer med i alt over 3000 ansatte tester en 4-dages arbejdsuge i
Storbrittannien. De fleste firmaer oplever intet tab i produktivitet på
arbejdspladsen — faktisk langt oftere en stigning — og 86 pct. af
virksomhederne påtænker at fortsætte med 4-dages arbejdsuge efter
forsøget er slut.
Læs
mere på verdensbedstenyheder.dk
Projekt har hjulpet danske børnefamilier med at blive mindre søde
Afslutningsrapporten fra ’Er du for sød?’-projektet er netop
udkommet. DTU Fødevareinstituttet har udviklet og afprøvet forskellige
redskaber, der kan hjælpe børnefamilier med at nedsætte forbruget af det
søde og skabe en sundere hyggekultur.
Læs
mere på food.dtu.dk