Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 50, 2020


  • Sunde søvnvaner mindsker risiko for hjertesvigt
  • En kost rig på flavonoider kan sænke blodtrykket
  • Rødt kød øger risiko for hjertesygdom, plantebaserede proteiner sænker risikoen
  • »Kaos« i indholdet af cannabisolier
  • En sund veganerkost giver vægttab og bedre insulinfølsomhed

UGENS CITAT

"At blive gammel er en dårlig vane, som en travl mand slet ikke har tid til."

— André Mauroisi


Sunde søvnvaner mindsker risiko for hjertesvigt

Voksne med de sundeste søvnmønstre havde en 42% lavere risiko for hjertesvigt uanset andre risikofaktorer sammenlignet med voksne med usunde søvnmønstre, ifølge ny forskning offentliggjort i American Heart Associations tidsskrift Circulation.

Sunde søvnmønstre er at stå tidligt op, sove 7-8 timer i døgnet, ingen hyppig søvnløshed og ingen snorken eller overdreven søvnighed i dagtimerne.

Undersøgelsen viste følgende lavere risiko for hjertesvigt:

8% lavere hos de, der stod tidligt op

12% lavere hos dem, der sov 7 til 8 timer i døgnet

17% lavere hos dem, der ikke havde hyppig søvnløshed

34% lavere hos dem, der ikke rapporterer søvnighed i dagtimerne.

American Heart Association. "Healthy sleep habits help lower risk of heart failure." ScienceDaily. ScienceDaily, 16 November 2020. <www.sciencedaily.com/releases/2020/11/201116075728.htm>.


En kost rig på flavonoider kan sænke blodtrykket

Et studie offentliggjort i Scientific Reports undersøgte kosten hos 25.618 personer, hvor det, de spiste, blev sammenlignet med deres blodtryk.

I modsætning til de fleste andre studier, der har undersøgt sammenhængen mellem ernæring og sundhed, vurderede forskerne indtagelsen af flavonoider via blodprøver frem for, hvad deltagerne selv rapportere om deres kost.

Forskellen i blodtryk mellem de 10% af deltagerne med det laveste flavanolindtag og de 10% af deltagerne med det højeste indtag var mellem 2 og 4 mmHg. Dette kan sammenlignes med de ændringer i blodtrykket, der observeres hos dem, der følger en middelhavskost eller metoder til at sænke blodtrykket som DASH-kosten.

Effekten var mest udtalt hos deltagere med forhøjet blodtryk.

Læs også: Fødevarer rige på flavonoider mindsker risiko for Alzheimers sygdom

En artikel på hjerteforeningen beskriver, hvordan personer, som vælger en kost, der er rig på flavonoider, har lavere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom.

Bemærk at en kost, der er rig på sunde vegetabilske fødevarer — frugt og bær, grøntsager, bælgfrugter og nødder — også er rig på flavonoider.


Rødt kød øger risiko for hjertesygdom, plantebaserede proteiner sænker risikoen

Et observationsstudie med 43.272 mandlige deltagere har netop vist, at udskiftning af rødt kød med bønner, linser, ærter, nødder eller soja er forbundet med en reduceret risiko for koronar hjertesygdom.

Efter at have taget hensyn til andre risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme fandt forskerne, at for hver daglig portion rødt kød var der en moderat øget risiko for koronar hjertesygdom på 11% og for hver portion forarbejdet rødt kød var der en 15% højere risiko.

Omvendt var indtagelse af en daglig portion af vegetabilske proteinkilder som såsom ærter, bønner, linser og soja forbundet med en 14% lavere risiko for koronar hjertesygdom.


»Kaos« i indholdet af cannabisolier

Olier med ekstrakter fra cannabisplanten er blevet populære kosttilskud, men mange af olierne indeholder ulovlige mængder af det euforiserende stof THC (tetrahydrocannabinol) — også selvom flere producenter angiver, at deres produkt slet ikke indeholder THC, viser en ny analyse foretaget af forskere fra Syddansk Universitet.

Flere virksomheder påstår, at CBD har gavnlige effekter mod en lang række helbredsproblemer, og det markedsføres som »et vidundermiddel fra naturen.«

Evidensen er imidlertid tvivlsom for en række af de påståede, gavnlige effekter.

Fødevarestyrelsen understreger, at alle olierne sælges ulovligt, og flere produkter bryder loven om euforiserende stoffer, viser analyse fra danske forskere.

Læs mere på videnskab.dk


En sund veganerkost giver vægttab og bedre insulinfølsomhed

I en undersøgelse blev 244 deltagere tilfældigt delt op i to lige store grupper.

122 af deltagerne spiste i 16 uger, som de plejede.

122 af deltagerne spiste i 16 uger en fedtfattig vegansk kost bestående af grøntsager, korn, bælgfrugter og frugt (ca. 75% af kalorierne kom fra kulhydrater, 15% fra proteiner og 10% fra fedt). Ingen restriktioner om, hvor meget de kunne spise.

Efter 16 uger havde veganergruppen i gennemsnit tabt 5,9 kg (ingen vægttab i kontrolgruppen).
Kostændringerne resulterede i mindre fedt i muskel- og leverceller og øget insulinfølsomhed (hvilket betyder lavere risiko for type 2-diabetes og andre helbredsproblemer).

Forskerne konkluderede blandt andet, at en sund fedtfattig veganerkost kan være en effektiv behandling af overvægt.


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.