Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 02, 2020
- Effektiv hjælp
til nye kostvaner
- Laks og makrel
flere gange om ugen gør børn sundere
- Den vigtige søvn
- Selv et mindre alkoholforbrug
forbundet med højere kræftrisiko
|
UGENS CITAT
"Dit mål er
dit ønskede resultat. Dit system er samlingen af daglige vaner, der får
dig der. Brug mindre tid på at fokusere på resultater og mere tid på at
fokusere på de vaner, der går forud for resultaterne."
—
James Clear
Effektiv hjælp til nye kostvaner
 |
Suppe- og
råkostdage har flere interessante anvendelsesmuligheder.
De kan bruges som en effektiv del af en helbredende kost,
kickstarte et vægttab og kan være en fantastisk indledning
til sundere kostvaner, fordi det efter dagene er væsentlig
lettere at spise sundt og undvære usunde fødevarer.
Suppe- og råkostdage er også en fremgangsmåde, der giver
mange af de samme resultater, som vi ser ved faste, men som
er meget lettere at gennemføre end en faste.
Læs den nye e-bog:
Suppe- og råkostdage |
| |
Laks og makrel flere gange om ugen gør børn sundere
Et
nyt forskningsprojekt fra Institut for Idræt og Ernæring på
Københavns Universitet har vist, at børn får mindre fedt i blodet og
mere af det gode kolesterol, når de spiser fed fisk flere gange om ugen.
Hvis gode spisevaner som disse fortsættes gennem livet, kan det på sigt
være med til at mindske risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.
I studiet blev børnene og deres familier tilfældigt fordelt i to
grupper der enten skulle spise ca. 300 g fed fisk eller ca. 300 g
kylling hver uge i tre måneder.
Børnene som spiste fisk opnåede et gennemsnitligt fald på 10 % i
blodets indhold af triglycerid-fedt og en 5 %-stigning i det gavnlige
HDL-kolesterol i forhold til børnene, som spiste kylling.
Effekterne opfattes som sundhedsfremmende, idet høje blodniveauer af
triglycerid-fedt og lave niveauer af HDL-kolesterol hos voksne er
velkendte risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme.
Kommentar:
Det, som undersøgelsen reelt viser, er, at det er bedre at spise fisk
end kylling.
Vi ved fra andre undersøgelser, at det er sundere at spise kylling
end rødt kød og forarbejdet kød.
Vi ved også at kylling på samme måde som rødt kød i en vis
udstrækning forværrer kolesteroltallet.
Læs artiklen:
Både
rødt og hvidt kød dårligt for kolesteroltallet
Det, som undersøgelsen ikke viser, er, hvorvidt det ville være endnu
bedre at skifte kød/kylling/fisk ud med vegetabilske kilder til
proteiner som bælgfrugter og nødder. Det er muligt, og hvis kosten på
anden måde indeholder nok omega-3, er det sandsynligt.
Vi ved fra mange studier, at vegetabilske fødevarer -- inkl. nødder
og bælgfrugter -- har en gavnlig indvirkning på kolesteroltal og
hjerte-kar-sygdomme.
Læs fx artiklen:
Bælgfrugter gavner hjertet
Vi kunne opstille en slags generel sundhedsmæssig "rangorden" af
proteinrige fødevarer (som let kan erstatte eller supplere hinanden i et
måltid) med de sundeste proteinkilder først:
- Bælgfrugter og nødder
- Fisk
- Kylling (fjerkræ)
- Rødt kød
- Forarbejdet kød.
Den vigtige søvn
Som vi kan læse i artiklen:
Tre myter om søvn, vi bør putte langt væk på videnskab.dk, vil blot
en enkelt nat uden søvn forringe din hjernes funktion.
Søvnmangel forringer din evne til at gennemskue svære sammenhænge og
tænke klart. Man bliver også i dårligere humør af at sove for lidt og
får svært ved at styre sine følelser.
Stort set alle skal have mellem syv og ni timers søvn per nat for at
holde hjernen i tiptop form.
Søvn midt på dagen tæller præcis lige så meget i det samlede
søvnregnskab som søvn om natten. Det er mængden af søvn, som er
altafgørende
Det, der er vigtigt for hjernens funktion, er, at den får nok søvn.
Lysets påvirkning af søvnen gør, at det er nemmere at sove om natten,
når det er mørkt, men i sidste ende er det mængden af søvn, der tæller.
Selv et mindre alkoholforbrug forbundet med højere kræftrisiko
I
en undersøgelse udført i Japan var endda let til moderat
alkoholforbrug forbundet med forhøjet kræftrisiko.
Forskerne undersøgte kliniske data om 63.232 patienter med kræft og
63.232 i en kontrolgruppe.
Den samlede kræftrisiko syntes at være den laveste ved nul
alkoholforbrug, og der var en næsten lineær sammenhæng mellem
kræftrisiko og alkoholforbrug.
De konkluderede, at et let alkoholforbrug på en genstand dagligt i ti
år eller to genstande dagligt i fem år øgede den samlede kræftrisiko med
fem procent.
