Hvorfor så mange modstridende udmeldinger om salt?
Hvorfor kommer sundhedsmyndighederne — inkl. den danske
fødevarestyrelse — frem til, at mere end 5-6 gram salt er skadeligt for
os, når vi samtidig flere steder læser, at vi sagtens og endda med
fordel kan indtage væsentlig mere?
En af grundene til, at vi har haft så mange modstridende oplysninger
om salt i medierne (som jo ofte blot gengiver tekster fra
pressemeddelelser og citerer artikler fra andre medier), kan være en
organisation, der hed "SALT".
Ifølge
denne artikel af den kendte ernæringsekspert Marion Nestle er "Salt
Institute" ophørt med at eksistere -- et institut som var en
interesseorganisation, der havde til formål at overbevise os om, at salt
ikke er et problem.
"Salt Institute" har ifølge artiklen siden 1980'erne ubarmhjertigt
støttet branchens interesser ved blandt andet:
- at så tvivl om den videnskab, der forbinder højt saltindtag med
sygdomsrisiko
- at argumenterer for, at de nuværende høje niveauer af saltindtag
ikke er skadelige
- at fremme undersøgelser, der modsiger, at højt saltindtag er
skadeligt.
Instituttet har ifølge Marion Nestle været ansvarlig for at forvirre
videnskaben og skabe en ejendommelig situation i form af en støjende
offentlig debat om saltvidenskab, samtidig med at alle ekspertudvalg,
der undersøger, hvordan salt påvirker vores sundhed, konkluderer, at vi
skal indtage meget mindre salt.
Lad os håbe, at vi fremover oplever færre forsøg på at forplumre
videnskaben om salt.
Jeg skrev lidt om salt i 2007 —
Salt
i alt — som stadig er aktuel, og passer fint med konklusionen på den
nye videnskabelige gennemgang, som
beskrevet i sidste nyhedsbrev.
Både Fødevarestyrelsen og Hjerteforeningen vil have os til at spise
mindre salt, og har i samarbejde lanceret en test, der kan give overblik
over, hvor man får mest salt fra. Find den på
salttest.dk.
Der er god grund til at lytte til deres anbefalinger, frem for
tvivlsomme råd og oplysninger, der er baseret på udtalelser fra
eksperter med alt for tætte bånd til industrien.
Det har ingen betydning — i det mindste ikke i denne sammenhæng —
hvilken type salt, du bruger. ALT salt har samme potentielle skadelige
virkning over en vis mængde.
Der kan på længere sigt være en ret stor sundhedsmæssig gevinst ved
at holde dig UNDER 5-6 gram salt dagligt.
Ifølge artiklen:
Din frokost kan sprænge saltregnskabet anslår Fødevarestyrelsen, at
en frokost med rugbrød og traditionelt pålæg løber op i omkring 4,5 gram
salt. Det anbefalede daglige indtag er højst 5-6 gram, så der er ikke
meget tilbage til de øvrige måltider.
Fødevarestyrelsens råd til at skære ned på salt til frokost er, at
man kan tage udgangspunkt i grønt. Det kan være som pålæg, gnavegrønt
eller salat. Man kan også se på frugt som muligt pålæg.
Og ifølge artiklen:
Fire madvarer står for størstedelen af vores saltindtag er det klogt
at være opmærksom på din kurv i supermarkedet. Op mod 70 procent af det
salt, vi indtager, kommer fra forarbejdede madvarer.
TIP:
Eftersom salt er en smagsforstærker, kan det få næsten hvad som helst
til at smage bedre (især hvis du allerede er blevet vant til salt og har
trang til salt mad). Du kan derfor bruge salt som en hjælp til at
forbedre dine kostvaner:
- Prøv at fjerne salt fra de fødevarer, som du satser på at
undvære eller spise mindre af (de vil pludselig ikke smage nær så
godt, og du får mindre trang til dem).
- Tilsæt lige nok salt til sunde retter, så de smager godt, og du
har lettere ved at vælge dem.
Lidt af hvert
Professor: Dit forbrug kan være med til at redde verden
Hvis Jessica Aschemann-Witzel, professor i forbrugeradfærd på
Institut for Virksomhedsledelse – MAPP – ved Aarhus Universitet, skulle
pege på, hvor du lettest kan gøre en forskel for verden uden at lave for
meget om i dit liv, ville hun anbefale dig at spise mindre kød og flyve
mindre ifølge en artikel på videnskab.dk.
Og hun giver i artiklen tre andre råd om, hvordan vi opfører os som
forbrugere.
Råd nr. 1: Juster forbruget – støt ny teknologi
Råd nr. 2: Vær nøjsom og hold det simpelt
Råd nr. 3: Køb oplevelser i stedet for ting.
Læs
hele artiklen og detaljer om rådene
Over 4.000 forskere i klimaappel: De unge har ret. Deres fremtid
hænger i en tynd tråd
Tusindvis af videnskabsfolk søsætter appel om hurtig klimahandling
og opbakning til de unges klimastrejker. Dette opråb lægger sig til
flere tidligere opråb, men denne gang er det bl.a. med feltets førende
forskere – også flere fremtrædende danske forskere er med i appellen.
Læs
mere på information.dk
99,99 procent sikkert, at global opvarmning er menneskeskabt
Det er ifølge ny forskning slået fast med en statistisk
‘guldstandard’.
Læs
mere på videnskab.dk
Quinoa er kernesund og kan modstå kommende klimaforandringer
Quinoa er usædvanligt næringsrig og robust - den tåler tilmed at
blive vandet med saltvand. Nyt stort forskningsprojekt vil afdække, hvad
det er, der gør quinoa så unik. Det skal skabe grundlaget for fremtidig
forædling af den unikke plante.
Læs
mere på videnskab.dk