Ophold i naturen har mange gavnlige virkninger.
To timer om ugen i naturen gavner sundhed og velvære
I de senere år er det kommet mere frem i lyset, hvorfor
naturen er så vigtig for vores fysiske og især psykiske velvære.
Læs fx artiklerne:
Ophold og motion i grønne områder gavner både den psykiske og fysiske
sundhed
Grønne områder godt for helbredet
Nu viser forskning ledet af University of Exeter,
at folk, der bruger mindst to timer i naturen om ugen, er signifikant
mere tilbøjelige til at rapportere godt helbred og højere psykologisk
velvære end dem, der slet ikke besøger naturen i en gennemsnitlig uge.
Imidlertid blev der ikke fundet sådanne fordele for personer, der
besøgte naturlige omgivelser som byparker, skovområder, landområder og
strande i mindre end to timer om ugen.
Undersøgelsen brugte data fra næsten 20.000 mennesker.
Det er uden betydning om de to timer var fra et enkelt besøg eller
strakte sig over flere kortere besøg.
Kilde: Mathew P. White m.fl. Spending at least 120 minutes
a week in nature is associated with good health and wellbeing.
Scientific Reports 9, Article number: 7730 (2019).
Published: 13 June 2019.
Motion gør hjernen sundere ved overvægt og fedme
En undersøgelse har vist, at motion både forbedrer
hjernefunktionen og giver fordele i forbindelse med stofskifte, humør og
generel sundhed.
22 overvægtige voksne (som brugte det meste af tiden på
at sidde ned og som ikke var ret aktive), gennemgik to hjerneskanninger
— en før og en efter en 8 ugers periode med motion.
De 8 uger med motion gav kun et minimalt vægttab, men
motionen resulterede i øget følsomhed overfor insulin i hjernen svarende
til insulinfølsomheden hos en normalvægtig person. Forskerne
konstaterede også øget regional blodgennemstrømning i områder af
hjernen, som er vigtig for motorik og belønningsprocesser.
Kilde: Society for the Study of Ingestive Behavior. "Exercise
improves brain function in overweight and obese individuals."
ScienceDaily. ScienceDaily, 9 July 2019. <www.sciencedaily.com/releases/2019/07/190709171815.htm>.
Lidt af hvert
Omhyggeligt, men lille studie: Gluten er ikke usundt for raske
Det er blevet populært at spise glutenfrit blandt folk, der ikke
lider af glutenallergi. Nu viser endnu et studie, at der ikke er nogen
sundhedsfordele at hente ved sådan en diæt.
Læs
mere på videnskab.dk
Overflødigt kropsfedt øger risikoen for depression
Risikoen for depression vokser med 17 procent, når man bærer rundt
på 10 kg overflødig kropsfedt. Jo mere fedt, desto mere øges
sandsynligheden for at udvikle en depression. Sådan lyder
hovedkonklusionerne fra et nyt videnskabeligt studie gennemført af
forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital -
Psykiatrien.
Pressemeddelelse om undersøgelsen
Hvorfor bliver vi så stressede i det moderne samfund?
Et skrantende fællesskab og et større fokus på vores egne behov er
afgørende for det moderne samfunds stress-epidemi, siger
stress-professor i denne uges ‘Brainstorm’ på videnskab.dk.
Det er hjernens forsøg på at tilpasse sig de oplevede trusler, krav og
udfordringer, som stresser os. Store krav til os selv udløser stress.
Læs/hør på videnskab.dk
Længere liv med proteiner fra planter i stedet for kød
Forskerne fulgte 70.696 personer gennem 18 år og konkluderede, at
dødelighed forårsaget af kræft og hjertekarsygdom falder markant, når
folk erstatter proteiner fra rødt kød og forarbejdet kød med proteiner
fra planter (fx bælgfrugter og fuldkorn).
Mere om undersøgelsen på engelsk
Børn og unge, der drilles med deres vægt, tager mere på
Børn og unge, der sagde, at de blev drillet eller latterliggjort
pga. deres vægt, tog 33% mere på hvert år sammenlignet med en lignende
gruppe, der ikke blev drillet, ifølge forskere ved National Institutes
of Health.
Læs
mere på slankenyt.dk
Rødt kød øger risikoen for tyktarmskræft
Ifølge American Institute for Cancer Research øges risikoen for
tyktarmskræft, når indtagelsen af rødt kød overstiger 350 - 500 gram om
ugen.
Læs
mere på engelsk
Mindre røg og mere motion: Livsstil kan trumfe genetisk risiko for
demens ifølge studie
Ens forhold til motion, kost, alkoholindtag og rygning kan i mange
tilfælde være afgørende for, om man bliver ramt af demenssygdomme eller
ikke, konkluderer et stort amerikansk studie.
Læs
mere på videnskab.dk