Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 38, 2020
- COVID-19 på videnskab.dk
- Falske og misvisende råd om
forebyggelse og behandling af covid-19
- Rød, gul eller grøn? Disse
situationer er mest corona-risikable
- Er COVID-19 'bare en influenza'?
- Studie af 400.000
covid-19-smittede er virkelig dårligt nyt for hver femte dansker
- COVID-19-undersøgelse forbinder
streng social afstand med langt mindre risiko for infektion
- Voksne med COVID-19 er mere
tilbøjelige til at have spist ude, før de blev smittet.
|
UGENS CITAT
"Det bedste
bevis på, at der findes intelligent liv andre steder i universet er, at
de ikke har kontaktet os."
— Tom Bjerregaard.
COVID-19 på videnskab.dk
Videnskab.dk har
en side om
coronavirus -- de nyeste tal, symptomer og behandling.
Artiklen opdateres løbende om smittede, døde, udbredelse, symptomer,
behandling og ny corona-forskning.
Falske og misvisende råd om forebyggelse og behandling af covid-19
Center
for Inquiry har en liste over tvivlsomme påstande om forebyggelse og
behandling af covid-19:
Dubious COVID-19 Treatments and Preventives
Siden bliver ofte opdateret. Den indeholder næsten alle præparater og
fremgangsmetoder, der længe er blevet promoveret med falske eller
vildledende påstande om en forebyggende eller helbredende virkning
overfor sygdomme -- inkl. covid-19.
Nogle af disse præparater og behandlingsmetoder er direkte skadelige.
Rød, gul eller grøn? Disse situationer er mest corona-risikable
Hvornår har du størst risiko for at få corona? Et nyt studie giver
dig overblik og tommelfingerregler, du kan følge, hvis du vil undgå de
mest risikable situationer.
Læs
artiklen på videnskab.dk
Er COVID-19 'bare en influenza'?
Selv om det er meget problematisk at sammenligne dødelighed mellem
influenza og COVID-19 på grund af de forskelligartede data og metoder,
som ligger til grund for deres estimater, er der ikke noget solidt
videnskabeligt grundlag for at sætte COVID-19's dødelighed i samme
kategori som influenzas.
Alle data peger på, at COVID-19 er mellem 16 og 680 gange mere
dødelig end influenza. Det store spænd skyldes de forskellige
beregningsmetoder.
Læs
mere på videnskab.dk
Kommentar:
Der er især to problemer med at sammenligne influenza og covid-19:
- Influenza er faktisk i sig selv
en alvorlig sygdom for særligt udsatte dele af befolkningen, og
mange dør hvert år af influenza.
- Covid-19 er en helt anden sygdom,
og den er meget værre end influenza.
Studie af 400.000 covid-19-smittede er virkelig dårligt nyt for hver
femte dansker
Et nyt internationalt studie, som inkluderer næsten 400.000
covid-19-smittede understreger, at der er en klar sammenhæng mellem
overvægt og risikoen for at blive smittet, alvorligt syg og dø af
covid-19.
Blandt andet har mennesker med svær overvægt sammenlignet med
mennesker med normal vægt 46 procent større risiko for at blive smittet
med covid-19, 113 procent større risiko for at blive indlagt, 74 procent
større risiko for indlæggelse på intensiv afdeling og 48 procent større
risiko for at dø af infektionen. Studiet bekræfter danske erfaringer.
Læs
mere på sundhedspolitisktidsskrift.dk
Kommentar:
Svært overvægtige bør passe lige så meget på med ikke at blive
smittet som andre særligt udsatte borgere.
Samtidig kan man gøre rigtig meget for sin sundhed (og et immunsystem
i balance) ved at leve så sundt, som man kan overkomme -- sund kost,
motion, god søvn mv.
Læs også:
Kostråd fra WHO under udbruddet med COVID-19
Læs også:
Svær
overvægt øger risikoen for kritisk forløb ved COVID-19. Hvad kan du
gøre?
COVID-19-undersøgelse forbinder streng social afstand med langt
mindre risiko for infektion
Brug af offentlig transport, at besøge et sted for religiøs bøn eller
på anden måde at rejse fra hjemmet er forbundet med en væsentlig højere
risiko for at teste positivt med coronavirus SARS-CoV-2, mens det at
sikre social afstand er forbundet med en markant lavere risiko.
Læs
mere på sciencedaily.com
Voksne med COVID-19 er mere tilbøjelige til at have spist ude, før de
blev smittet
I USA, forsøger restauranter at holde kunderne sikre mod COVID-19 ved
at de bærer masker, servere udendørs og desinficere grundigt. Alligevel
viser en ny undersøgelse, at der er dobbelt så stor risiko for, at
voksne med bekræftet COVID-19, spiste ude på en restaurant i løbet af 14
dage, før de blev syge, sammenlignet med dem, der testede negativt.
Rapporten er i overensstemmelse med andre data fra lokale
sundhedsafdelinger.
Dr. Marybeth Sexton, adjunkt i infektionssygdomme ved Emory
University School of Medicine, udtaler ifølge en
artikel på usatoday.com: "Jeg synes, det er et meget vigtigt fund,
og det er ikke første gang, vi har set dette rapporteret. Individuelle
stater har med deres kontaktopsporing rapporteret, at et ret stort antal
mennesker havde spist på en restaurant, før de blev syge."
___
Smittetrykket er heldigvis ikke lige så højt i Danmark som i USA, men
kan vi ikke alligevel tage ved lære, og i det mindste holde igen med at
deltage i unødvendige begivenheder?
Det er i hvert fald IKKE holdbart, at unges natteliv (inkl.
drukture), ophold på barer, cafeer eller spisesteder, deltagelse i
unødvendige "superspredningsbegivenheder" og lignende er med til
coronavirus spredes til ældre og andre særligt udsatte, som har risiko
for at opleve alvorlige forløb eller dø.