Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 44, 2020
- Betydelig sammenhæng fundet
mellem luftforurening og neurologiske lidelser
- Motion, men ikke hvor intensiv
den er, gavner levealderen
- Balanceøvelser kan afhjælpe angst
- Er det usundt at være tyk?'
- Ny rapport om alkohols betydning
for helbredet
|
UGENS CITAT
"De farligste
ting på din opgaveliste er dem, der ligner muligheder, men som reelt er
distraktioner".
— James Clear
Betydelig sammenhæng fundet mellem luftforurening og neurologiske
lidelser
En
langtidsundersøgelse af mere end 63 millioner ældre amerikanere
viser, at luftforurening er forbundet med en øget risiko for
hospitalsindlæggelse for flere neurologiske lidelser — herunder
Parkinsons sygdom, Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme.
Hver 5 mikrogram stigning pr. kubikmeter luft i de årlige
PM2,5-koncentrationer (ultrafine partikler) resulterede i en 13 % øget
risiko for førstegangsindlæggelser på hospitalet pga. Parkinsons sygdom,
Alzheimers sygdom og relaterede demenssygdomme. Denne risiko forblev
forhøjet, selv under angiveligt sikre niveauer af PM2.5-eksponering.
Læs også:
Luftforurening inden for EU-grænseværdier gør børn syge
Luftforurening er en vigtig risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme
Luftforurening øger covid-19-dødelighed markant, viser nyt studie
Luftforurening fremskynder aldring af lungerne og øger risikoen for
kronisk lungesygdom
Motion, men ikke hvor intensiv den er, gavner levealderen
Fysisk aktivitet er blevet fremhævet som noget af det vigtigste, folk
i alle aldre kan engagere sig i for at forbedre helbredet, og data fra
observationsstudier viser, at tidlig død er signifikant reduceret hos
fysisk aktive sammenlignet med inaktive personer.
1.567 deltagere med en gennemsnitsalder på 73 år blev i et forsøg sat
til at motionere to gange om ugen med forskellig intensitet i fem år.
Forskerne fandt ingen forskel i alle årsager til dødelighed mellem
grupperne og fandt heller ingen forskelle i hjerte-kar-sygdomme eller
kræft.
Undersøgelsen tyder på, at ældre over 70 ikke oplever nogen
sundhedsmæssige fordele fra intensiv motion. At følge de gængse
retningslinjer for fysisk aktivitet er lige så godt.
BMJ. "Exercise intensity not linked to mortality risk in older adults,
finds trial." ScienceDaily. ScienceDaily, 7 October 2020. <www.sciencedaily.com/releases/2020/10/201007193656.htm>.
Balanceøvelser kan afhjælpe angst
Fysisk træning og øvelser med fokus på balance kan hjælpe personer,
der lider af angst.
Træning af hele kroppens balance kan gavne mennesker, der er ramt af
angst. Et norsk studie har påvist, at det faktisk er lige så effektivt,
som hvis man går til samtaleterapi.
Man kalder denne form for behandling LOF, Læringsorienteret
Fysioterapi. Ifølge LOF er kropslig balance og mental sundhed to sider
af samme sag, og de påvirker hinanden gensidigt. Derfor giver det mening
at behandle angst og depression ved at sætte øget fokus på kroppen.
Læs
mere på netdoktor.dk
Er det usundt at være tyk?
Personer med et BMI på 30 eller derover rammes oftere af en række
forskellige sygdomme end andre.
Forskerne har blandt andet ret solide statistiske beviser for, at
risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes øges, hvis man
har meget fedt på kroppen. Det er sygdomme, der kan medføre, at man dør
tidligere.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at der er rigtig mange andre
faktorer end størrelsen og fedtmængden på vores kroppe, som er afgørende
for vores sundhed og helbred.
Noget af det bedste, du kan gøre, er at være fysisk aktiv, og det er
vigtigt, uanset hvad du vejer. Når vi bevæger os, styrker vi nemlig
vores kredsløb og stofskifte. Det mindsker for eksempel risikoen for at
få blodpropper og type 2-diabetes.
Mere information i artiklen og videoen på videnskab.dk
Kommentar:
For alle, der inkluderer for mange usunde og for få sunde fødevarer i
deres kost, er det næsten altid kostændringer, der i størst udstrækning
kan forebygge sygdomme og forbedre sundheden — uanset vægten.
Vi kan ofte komme forbavsende langt med ret overkommelige
forbedringer i kost-, søvn- og motionsvaner.
Ny rapport om alkohols betydning for helbredet
Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet en ny rapport for
Sundhedsstyrelsen om alkohol. Det er en systematisk litteraturgennemgang
af nyeste evidens for helbredskonsekvenser forbundet med forskellige
niveauer af alkoholindtag og drikkemønstre.
Rapporten giver en oversigt over nyeste viden om, ved hvilke niveauer
af alkoholforbrug der ses en øget eller nedsat risiko for 15 udvalgte
sygdomme samt dødelighed.
”Studiet viser overordnet, at et lavt alkoholforbrug er forbundet med
en lav risiko for negative helbredskonsekvenser. Det betyder, at hvis
man kun drikker lidt alkohol – omkring én genstand om dagen – så er éns
risiko for at blive syg samlet set meget lav,” siger professor Ulrik
Becker, en af forfatterne bag rapporten, ifølge
en
artikel på sdu.dk.
